Nørholm skole er en lille, tæt samarbejdet treenighed af skole, fritidsdel og børnehave som under den fælles overskrift Faglighed og fællesskab 3-13 år, udgør et trygt og overskueligt være- og lærested. På Nørholm Skole vil børn og voksne hinanden på tværs af alder og faggrænser - og fri leg i læhegnet er en vigtig del af hverdagen. Vi har fokus på faglighed og fællesskab - og at børn vil hvis de kan! Vi dyrker stærke sociale relationer og høj faglighed, og høster høj trivsel hos både børn og medarbejdere. Vi har en forældregruppe der er aktive i samarbejdet omkring børnenes trivsel og udvikling.

På Nørholm skole ønsker vi at være et mobbefrit fællesskab. Vi ved, at gode børnefællesskaber har stor betydning for børnenes trivsel og som mobbeforebyggende foranstaltning. Forskning har vist at mobning trives dårligt i gode fællesskaber. Derfor prioriterer vi det forebyggende arbejde højt og arbejder konstant med børnenes trivsel, personalets kompetenceudvikling og et nært og forpligtende forældresamarbejde.

Vi har delt vores Anti mobbe-handleplan i 3 dele:

1. Den første del som handler om forståelsen og definitionen af mobning. Side 2-3

2. Den anden del som handler om det forebyggende arbejde vi laver på Nørholm skole Side 4-5

3. Den tredje del som handler om hvad vi konkret gør, når mobning konstateres. Side 6-7

4. Links og litteraturhenvisninger side 8

Dynamisk handleplan.

Vores Antimobbeplan er dynamisk. Derfor vil både børn, forældre, personale og skolebestyrelse hvert år arbejde med planen og revidere den, så den altid er aktuel.

Hvornår er det mobning? Nedenstående definitioner er hentet fra DCUM

Mobning er et gruppefænomen Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med. Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab. Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. Vi har derfor opstillet otte punkter, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning. Listen kan derfor ses som 8 tegn på mobning.

1 når drilleri ikke længere er for sjov Drilleri er en form for adfærdssprog mellem mennesker. Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være hårdt og generende, men i modsætning til mobning har drillerier ikke til hensigt at ekskludere nogen fra fællesskabet. Det kan være tegn på mobning når drilleriet ikke længere er karakteriseret ved at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter. Når drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer eller når drilleriet har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet

2 når konflikter ikke længere kan løses Mobning og konflikter har forskellige mønstre og løsningsstrategier. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er en ensidig aggressiv handling, der er personfikseret og handler om at ekskludere en eller flere personer fra fællesskabet. Det kan være tegn på mobning når parterne ikke er ligeværdige og de involverede ikke kan motiveres til at finde en løsning på problemet når konflikten er personfikseret og ikke handler om en given sag når konflikten har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet

3 når udstødelseshandlinger bliver systematiske Mobning er gentagne udstødelseshandlinger i en gruppe, hvor der til sidst tegner sig et fast mønster af at alle indtager deres rolle og det er tydeligt for alle, hvem der er udelukket. Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller ydmygelse.

Det kan være tegn på mobning når udstødelseshandlingerne er systematiske og ikke enkeltstående hændelser. Når de uhensigtsmæssige handlinger ofte går ud over de samme personer. Når udstødelseshandlingerne bærer præg af eksklusion og ydmygelse.

4 når fællesskaberne er præget af utryghed Mobning udspringer ofte af utrygge fællesskaber. Et utrygt fællesskab kan opstå når at eleverne ikke har noget positivt at samles om. Derfor holder man i højere grad øje med hinanden, og hvis en person træder ved siden af er der en risiko for, man bliver nedgjort. Det kan være tegn på mobning når fællesskaberne tidligere har været præget af mobbemønstre Når der er en generel anspændthed mellem eleverne Når eleverne i gruppen holder øje med hinanden

5 når fællesskabet har lav tolerancetærskel Fællesskabets tolerancetærskel er afgørende for, om der finder mobning sted. Børn og unge træder ind i fællesskaberne med forskellige forudsætninger, og i et mobbefællesskab er der typisk en lav tolerancetærskel i forhold til forskelle. Det er altså ikke en persons handlinger, adfærd eller personlighed som er årsagen til mobning, men i stedet fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder. Det kan være tegn på mobning når der ikke er plads til forskellighed i gruppen Når fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om. Når tonen blandt eleverne generelt er hård.

6 når fællesskabet mangler empati Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte, og ligefrem føre til at empati for andre tilsidesættes. Mobbemønstre udspringer således ikke af bevidst ondskabsfuldhed, men skyldes ofte en overlevelsesstrategi, hvor ønsket om at blive accepteret i gruppen fylder mere end medlidenhed med den der bliver mobbet. Det kan være tegn på mobning når elevgruppen er præget af manglende medlidenhed og bliver ligeglade med offeret. Når nedværdigende handlinger accepteres i elevgruppen.

7 når fællesskabet er præget af magtubalance Mobning forudsætter en magtubalance, hvor det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre. Det kan være tegn på mobning når det er socialt accepteret, at én eller flere personer er mindre værd end de andre. Når der er en udpræget magtubalance i fællesskabet

8 når fællesskabet er præget af ensomhed Ensomhed kan skabe grobund for mobning. I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber. Det kan være tegn på mobning når elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt. Når elever holder sig tilbage både socialt og fagligt.

Hvordan forebygger VI mobning her på skolen

Forebyggende trivsel på skemaet I indskolingen er trivsel på skemaet 1 time hver uge. Arbejdet varetages af den faste klassepædagog og klasselæreren i samarbejde. Der arbejdes både teoretisk og praktisk. Alle klassepædagoger og flere lærere er uddannet indenfor AKT (Adfærd, kontakt og trivsel) samt ICDP (fokus på relationer mellem mennesker) På mellemtrinnet arbejdes der med det forebyggende trivselsarbejde ca 1 timer hver 2. eller 3. uge. Arbejdet varetages af klasselæreren alene, eller i samarbejde med vores Trivselsperson eller Inklusionsvejleder.

Alle klasser arbejder i løbet af skoleåret med Mobning som tema i Trivselstimerne. Herunder arbejdes med, hvilke input børnene har til vores Anti Mobbe handleplan. I børnehaven arbejdes der dagligt med at støtte børnenes indbyrdes sociale relationer og ugentligt med materialet fra Maryfonden, også kaldet Mary kufferten.

Frikvarter Det sociale samspil mellem børnene i frikvartererne har stor betydning for børnenes fællesskaber. Vi prioriterer højt at være tilstede sammen med børnene, så vi kan hjælpe dem med disse fællesskaber. Det betyder at der altid er 3-4 pædagoger/lærere som gårdvagter. Ligeledes prioriterer vi at være tilstede i børnenes garderober ved frikvarterernes begyndelse og slutning.

Morgener Børnene ankommer til skolen på forskellige tidspunkter, derfor er der en pædagog fra DUS på gangene og i klasserne fra kl. 7 - 8. Bhv. kl lærer er på gangen og i klasserne fra 7.50-8.00

Spisning Klassepædagogen spiser sammen med børnene hver dag i indskolingen. Fast pædagog fører tilsyn med mellemtrinnet hver dag, mens de spiser.

Puster funktionen På Nørholm skole har vi en “puster”. Det vil sige en pædagog, der er til rådighed i tidsrummet fra 8-14. Pusteren arbejder på tværs af klasserne. Dvs. hjælper, støtter, løser konflikter osv. der hvor der er behov for det. Pusteren arbejder fortrinsvis i indskolingen.

Børnesamtaler På Nørholm skole er det muligt for alle børn at få samtaler med skolens børnerådgiver eller Trivselsperson. Disse samtaler kan ske på foranledning af barnet selv, forældre, lærere eller pædagoger. Samtalerne sker altid efter aftale med forældrene. Da samtalerne er en del af vores interne sikkerhedsnet, skrives der ikke papirer eller oprettes sag.

Venskabsklasser Alle klasser har en venskabsklasse. Disse klasser arbejder sammen om udvalgte aktiviteter såsom morgenlæsning, skøjtehalstur samt i andre faglige sammenhænge.

Fællesskabs-skabende aktiviteter Vi ønsker at skabe gode børnefællesskaber fra 3-13 år. Derfor holder vi morgensamling, hvor vi synger og optræder for hinanden, tivoli i DUS, skolefest for hele skolen, Fidusløb for alle børn og forældre, børnemøder i DUS med børnene som ordstyrere, fælles tur i skøjtehallen, kor for alle, julegudstjeneste og julefrokost for alle børn osv.

Forældre Vi ved, at et godt forældresamarbejde, hvor forældrene taler positivt om både skolen, de øvrige børn og deres forældre, er alfa omega for gode børnefællesskaber. Derfor opfordrer vi klasseforældrerådene til at lave arrangementer for børn og forældre, hvor man lærer hinanden at kende. Vi opfordrer også til, at man etablerer legegrupper i klasserne, så børnene møder hinanden på tværs af de relationer, de selv har skabt. På forældremøderne taler vi om vigtigheden af den gode tone børn og børn samt børn og voksne imellem. På trods af det forebyggende arbejde kan det alligevel ske, at et barn bliver mobbet.

Hvad gør vi når mobning konstateres?

Hvem kontakter man, når ens barn bliver mobbet? Forældre skal kontakte klasselærer, kontaktpædagog eller skolens ledelse, hvis man oplever / er i tvivl om at ens barn bliver mobbet.

Herefter er den der har modtaget henvendelsen forpligtiget til at drøfte dette med skolens trivselsgruppe samt klasselærer og klassepædagog og give forældrene en tilbagemelding på disse drøftelser.

Når vi konstaterer at et barn bliver mobbet, sættes følgende handlinger i værk:

Straks: Klassens team, samt alle gårdvagter orienteres kort, så de kan have skærpet opmærksomhed på det barn/den børnegruppe, der er involveret i såvel undervisning som frikvartererne - man kan kalde det akut førstehjælp eller brandslukning.

En lærer eller pædagog som barnet har særlig tillid til, taler med barnet for at finde ud af hvad barnet tænker om sin situation, og hvad barnet har brug for lige nu, for at få det bedre. Den lærer/pædagog som har talt med barnet, er ansvarlig for at bære barnets stemme ind i det arbejde der skal gøres. Hvis barnet gerne vil have sin mor eller far med til denne samtale, så gør man det.

Inden for 5 hverdage: Teamet omkring klassen mødes med en repræsentant fra skolens ledelse samt trivselspersonen eller inklusionsvejlederen. På mødet arbejdes med sagen efter Parentesmetoden. Parentesmetoden er en metode som er udviklet med afsæt i den forskning der viser at mobning opstår i sociale fællesskaber der er kørt skævt. Derfor skal mobning bekæmpes netop i de sociale fællesskaber instedet for på individplan. Metoden er udviklet af Helle Rabøl Hansen og er beskrevet i bogen “Parentesmetoden - tænkestrategier mod mobning” På Redbarnets hjemmesiden kan man læse mere om metoden.

1) Sagen drøftes - hvad drejer sagen sig om? hvem drejer sagen sig om? hvor længe

har det stået på?

2) Der udarbejdes et socialt portræt for klassen

Hvad er børnefællesskabet optaget af i øjeblikket? Har børnene delt sig op i uformelle grupper? Er der ensomme børn, eller børn der går meget rundt alene? Er der konflikter og magtkampe i børnegruppen der har bidt sig fast? Er der anspændthed mellem børnene? Hvordan er relationerne mellem lærer/pædagogerne og børnene? Har der været hyppige elev ud/ind skift og personaleskift?

3) Ud fra pkt. 2 besluttes hvilke tiltag, der skal sættes i værk for at arbejde med

klassefællesskabet. Det kan f.eks. være at der arbejdes med udvalgte kapitler fra Mobningens ABC eller Mary kufferten. Der kan også arbejdes med forskellige andre aktiviteter som styrker klassefællesskabet Det præciseres, hvem der varetager hvilke opgaver, og ledelsen sikrer at der kan afsættes tid til at de involverede lærere og pædagoger kan arbejde med klassen sammen 4) Det besluttes, hvilke tiltag der evt. skal iværksættes for at støtte de direkte ramte

børn, og hvem der skal gøre det. Det kan være individuelle samtaler med lærer/trivselsperson/børnerådgiver, det kan være specielle aftaler om hjælp i frikvarterer, på gangen, i garderobe, eller andet. Afhængigt af hvad barnet har brug for.

5) På mødet formuleres en skriftlig orientering til klassens forældre, hvoraf det fremgår

at der foregår mobning i klassen. Orienteringen underskrives af klasselærer og ledelse og sendes til klassens forældre hurtigst muligt, senest 5 hverdage efter dette møde. Endvidere aftales dato for et forældremøde inden for en måned. Dette møde har til formål at sætte fokus på betydningen af at forældregruppen orienteres og inddrages i hvad de kan og skal gøre for at bakke op om klassens børnefællesskab. Der aftales også en dato for et opfølgende forældremøde senest 3 mdr efter det først afholdte forældremøde.

6) Det aftales hvornår, hvordan og af hvem de direkte ramte børns forældre orienteres,

og hvad det forventes at de skal gøre.

7) Det aftales hvornår, hvordan og af hvem skolens øvrige personale orienteres samt

hvilke opgaver de har.

8) Det aftales hvornår gruppen mødes igen og følger op på den iværksatte plan. Ledelsen er ansvarlig for at sikre hjælp til arbejdet i form af trivselsperson, inklusionsvejleder eller andre. Ledelsen er ansvarlig for at sørge for hjælp til skemaændringer mv., hvis der er brug for at flere lærere/pædagoger er i klassen på samme tid.

Vi vil gøre brug af Red Barnets materialer Mobningens ABC på mellem trinnet og “Fri for Mobberi” i Indskolingen. Børnehaven arbejder med Mary kufferten “Fri for mobberi” målrettet denne aldersgruppe.

Særligt om digital mobning.

Mobiltelefoner, internet og sociale medier er kommet for at blive. Det betyder, at fællesskabet på Facebook, i online spil og på andre sociale medier, er blevet mindst lige så vigtigt for børn og unge som fællesskabet i idrætshallen. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at børn tidligt lærer om god stil på sms og nettet, så barnet kan trives og færdes trygt i den digitale verden.Vi arbejder forebyggende med materialet “Dit liv på nettet” på 2., 4. og 6. klassetrin. Vi viser interesse for og taler med børnene om de ting de laver på nettet både i klasserne, i DUS og i DUS II.

På skolen har vi en multimedie-politik der særligt retter sig mod de aktiviteter der foregår om fredagen, når børnene i DUS tiden må spille på tablets, chromebooks mv. Vi betragter digital mobning på lige fod med mobning i det fysiske liv. At man bliver forfulgt, udelukket mv. på de digitale platforme er mobning. Hvis et barn bliver mobbet digitalt, vil vi iværksætte samme handleplan som ved mobning i det fysiske rum. Det betyder, at hvis I oplever, at jeres barn bliver mobbet digitalt, så skal I også kontakte klasselærer el. klassepædagog. Det er en fælles opgave mellem skole og hjem at forebygge digital mobning. Det kan være svært at orientere sig i de mange forskellige sociale medier, som børnene bruger, men det er en rigtig god ide at holde øje med og hjælpe børnene til den gode digitale tone og til en fornuftig brug af medierne. Det er muligt at læse mere om digital mobning og de mange forskellige medier på Børns Vilkårs hjemmeside. På Nørholm skole er det ikke tilladt for eleverne at benytte deres mobil tlf. i skole eller DUS tid. Mobiltelefoner opbevares i “mobil-hotel” i skoletiden.

 

Links og litteraturhenvisninger

Se Dansk Center for undervisningsmiljøs hjemmeside

Forlaget DAFOLO: Helle Rabøl Hansen: PARANTESMETODEN, tænkestrategier mod mobning.
Se Red Barnets hjemmeside