Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

DUS I - Børnehaveklasse til 3. klasse

DUS I

Åbningstider
Morgen-DUS:  6.30-7.45. 
Eftermiddags-DUS: Fra skolen slutter til kl. 17.

Faste lukkedage: Mellem jul og nytår, fredag efter Kr. Himmelfartsdag og sommerferielukning for 2026 vil være i ugerne 28-29.


Hverdagen i DUS I
I DUS har vi en aktivitetstavle, hvor børnene kan få et overblik over ugens aktiviteter samt hvilke voksne, der står for aktiviteterne. Aktiviteterne følger årets gang og vi har en minibus, som gør det muligt at lave ture ud af huset.

Udeliv, natur og bevægelse er en stor del af hverdagen, så praktisk tøj, skiftetøj og årstidsafhængigt tøj er en nødvendighed.
Den trygge hverdag
Vi er i DUS-I  hver dag klar til at guide børnene ind i aktiviteter og leg, Vi hjælper børnene med at tale med hinanden om de konflikter der opstår, både de små og de lidt større. Udgangspunktet er, at de selv taler sammen, men vi hjælper selvfølgelig med kommunikationen mellem børnene.
Vi har et øje for alle børn, både dem der leger med mange, dem der leger alene og dem, der skal hjælpes ind i legen. Vi tror på, at børn, der er en del af og anerkendt i et fællesskab, udvikler selvværd og selvtillid – “jeg er noget, altså jeg har værdi” og “jeg kan noget, fordi jeg bidrager til fællesskabet”. 
Børnenes stemme er vigtig for os. Vi lytter til deres forslag i hverdagen og holder månedligt børnemøde, hvor alle DUS-børn deltager i en demokratisk proces, hvor de har medindflydelse på, hvad der sker i DUS'en.


Onsdags-DUS
Da børnene om onsdagen har fri fra skole kl. 11.40, så giver det mulighed for at fritidspædagogikken kommer endnu mere i højsædet. Vi har denne på denne ugentlige længere DUS-eftermiddag mulighed for at lave andre aktiviteter og også mulighed for at lave mindre grupper, der kan komme med på tur ud ad huset, mad på bål, fordybe sig i projekter og lege.


Aften-DUS (3. klasse)
Vi tilbyder aften DUS (kl. 16:00-18:45) for 3. klasse en aften i månederne april, maj og juni. Vi laver mad og spiser sammen. Vi laver forskellige aktiviteter både i og udenfor huset.    

Traditioner i DUS
Tivoli
En ren procesorienteret aktivitet, hvor DUS børnene laver Tivoli-boder for sig selv, hinanden og børnehavebørnene.
Kreativt tema
Hvert år i februar/marts er der et kreativt tema, hvor familien afslutningsvis inviteres til fernisering, så børnene kan fremvise deres kreationer.

Halloween
I halloween-ugen holder vi hvert år i DUS I en fest med aktiviteter, udklædning, dans. Børnene udstyres med et klippekort til de forskellige aktiviteter og de børn fra DUS II som har lyst, hjælper til med afviklingen af festen.  
 

Dussen kan kontaktes på 24653344 i åbningstiden. Ønsker man at lægge en besked uden for dussens åbningstid henvises til Aula komme/gå. Denne bliver checket dagligt fra kl 12.00. Har man spørgsmål til DUS henvises til Mikael Drejer på mail: noerholmskole@aalborg.dk eller på 99824270 (kontoret).

Personale i Dussen

Søren Heden Jensen

Bjarke Kristensen

Dorte Keis Hansen

Michael Klitgaard Larsen