MENU
Aula_close Layer 1

Omsorgshandleplan

OMSORGSHANDLEPLAN

Nørholm skole

 

Indholdsfortegnelse:

Skilsmisse

Overgreb og misbrug, herunder:

Fysisk / psykisk overgreb

Alkohol- og / eller andet misbrug

Vold i hjemmet

Spiseforstyrrelse

Psykisk syge forældre

Når det utænkelige sker

Når et barn dør

Når et barn mister mor, far eller søskende

Når en forælder eller en søskende bliver alvorlig syg

Når en ansat er alvorlig syg

Når en ansat dør

Når ansatte mister nære pårørende

Når ansattes nære pårørende rammes af alvorlig sygdom og /

eller ulykkestilfælde

Når uheldet er ude

Nyttige telefonnumre og oplysninger

Litteraturliste

Oversigt over materialet i de ”grå” omsorgskasser

 

Ressourcegruppen består af:

Lene, Susanne og Helle G.

Implicit er Henrik og Kirsten også en del af gruppen.

Helle G er koordinator og den der har overblikket i forhold til, om ansvar for

praktiske ting fordeles rigtigt.

Koordinator har ansvaret for at denne omsorgshandleplan revideres hvert 2. år og ligger i ajourført stand ca. den 1. januar.

 

 

 

 

Dette er Nørholm Skoles OmsorgshandlePlan (NSOP).

 

Den er tænkt som en hjælp og støtte for samtlige medarbejdere, når de står i krise – og sorg situationer, både i forhold til børnene på skolen, deres forældre og søskende og os selv som personalegruppe.

 

Planen omfatter også afsnit om skilsmisse, fysisk/psykisk overgreb, seksuelt overgreb og misbrug, vold i hjemmet, spiseforstyrrelser, psykisk syge forældre og alkohol-misbrug. Bagerst i planen finder man nyttige telefonnumre og links samt en udførlig litteraturliste over relevante fagbøger, skønlitteratur, dvd’er og film.

 

Omsorgshandleplanen findes på skolens hjemmeside.

 

I de grå kasser på gangen udenfor personalerummet forefindes en række forskellige materialer, bøger og pjecer, hvori der er yderligere hjælp af hente. Desuden forefindes der også her gode håndbøger om mobning og handlemuligheder i forhold til dette.

I den hvide reol overfor Helle G´s arbejdsplads findes en lille samling af gode håndbøger om børn og forældre i krise.

 

Skilsmisse.

Når et barn oplever at far og mor skal skilles er det i en krisesituation. Klasselæreren/kontaktpædagogen er ansvarlig for at indhente relevante oplysninger, der kan have betydning for barnets trivsel og for at informere hinanden, samt give besked til skolens Trivselsperson og/eller Inklusionsvejleder der herefter inviterer forældrene til en samtale som beskrevet i folderen “Når skilsmissen rammer”

På personalerummet står vores egen folder ”Når skilsmissen rammer” – den udleveres i papirformat til begge forældre, når de kommer og fortæller at de er blevet skilt. Endvidere ligger den også på skolens hjemmeside.

Brugshæftet ”Børnenes skilsmisse” fra Børns Vilkår står i sorgkassen

Her kommer lidt nyttig viden:

  • Børn husker præcis, hvor de var, hvem der sagde hvad, hvilket tøj de havde på m.v., da de fik beskeden om, at far og mor skal skilles. Skilsmisse er altså fra børnenes synspunkt på niveau med andre chok, som f.eks. 11. sept.

  • Ligesom i anden sorg, går skilsmissebørn ud og ind af krisen – læg mærke til situationen, da det ofte er i de konkrete situationer, at reaktionen kommer.

  • Skilsmissebørn er ofte mere udsat for mobning, fordi de er mere skrøbelige og sarte og også mere irriterende og opmærksomhedskrævende pga. krisen og dens relationer.

  • Den mere opmærksomhedskrævende adfærd kommer af, at barnet hjemme tager meget hensyn til mor og far.

  • I forhold til samværsordninger, så kan barnet sagtens finde ud af at have to hjem og to sæt regler, men det er hårdt hele tiden at skulle omstille sig. Jo ældre barnet er, jo vigtigere er det, at kunne bevare relationen til kammerater og til fritidsinteresser. Barnet skal kunne føle, at det bor i begge hjem og har egne ting begge steder.

  • Ved en skilsmisse får barnet et ”hul” i sin historie og tiden før bliver ofte tabu (mor har f.eks. ikke lyst til at tage fotoalbummet ned, fordi far er med på billederne).

  • Ved omsorgssvigt under samvær er det barnets hjemkommune, der er handlingskommunen.

 

Overgreb og misbrug.

På Nørholm Skole og i Fidusen har alle voksne adgang til Red Barnets pjece: ”Om seksuelt misbrug af børn”. Pjecen står i sorgkassen og der henvises til at søge hjælp fra fakta informationerne heri.

Bagerst (side 15 i pjecen og side 16 i denne omsorgshandleplan) forefindes adresse og tlf.nr. på ”Støtteforeningen mod incest” i Nordjylland.

Ved mindste mistanke kontaktes ledelsen, PPR og støtteforeningen for yderligere vejledning og information.

Fysiske / psykiske overgreb:

Første gang et barn giver udtryk for eller viser tegn på overgreb kontakter den ansatte ledelsen, som indkalder forældrene til et møde vedrørende bekymringen.

HUSK: for al overgreb er der indberetningspligt, som skal ske i samarbejde med ledelsen.

 

Alkohol- og / eller andet misbrug:

Når et barn har en eller begge forældre, som misbruger, bruger barnet ofte meget energi på, at holde det skjult eller hemmeligt. Så snart man som ansat får kendskab til problemet er klasselærer/gruppe-pædagog ansvarlig for at kontakte barnet og fortælle, at man er bekendt med misbruget og at man altid er til rådighed, når barnet har brug for at snakke.

Herudover skal man huske på, at der er indberetningspligt allerede ved ”formodet mistanke”, hvilket sker i samarbejde med ledelsen.

Et barn af misbrugsforældre kan have følgende symptomer, der er vigtige at være opmærksom på:

  • Mavesmerter

  • Muskelspændinger

  • Ufrivillig vandladning

  • Hovedpine

  • Træthed

  • Hæmmet adfærd

  • Angst

  • Lavt selvværd

  • Depression

  • Adfærdsvanskeligheder / aggression / hyperaktivitet

  • Koncentrationsproblemer

  • Skoleproblemer

  • Vanskeligheder med venner og sociale tilhørsforhold

  • Tidlig start på brug og overforbrug af stimulanser

  • Tidlig seksuel debut

  • Kriminalitet.

 

Herudover er der hjælp at hente i ”De Frivilliges Hus” (har støttegruppe for børn af misbrugere), samt Region Nordjyllands misbrugscenter – se nyttige telefonnumre og oplysninger, side 17.

I sorgkassen står desuden bogen ”Børn, som lever med forældres alkohol- og stofproblemer” samt video og pjece i samme serie.

 

Vold i hjemmet:

Ved den første mistanke om, at et barn oplever vold i hjemmet har den ansatte pligt til, at underrette om dette forhold til socialforvaltningen.

 

Foreningen for børn i voldsramte familier udgiver forskelligt materialer om emnet – bl.a. en bog, som hedder ”Det gør ondt, når far slår mor”. Den henvender sig til børn mellem 9 – 11 år og kan rekvireres gratis hos foreningen. Se nyttige telefonnumre og oplysninger, side 17.

 

Spiseforstyrrelser:

En spiseforstyrrelse er en forstyrret måde at tænke og handle på, når det gælder mad, krop og vægt. Spiseforstyrrelse optræder i forskellige former. Sygdommen ses ca. 10 gange så hyppigt hos piger, som hos drenge. Spiseforstyrrelse opstår typisk omkring puberteten og frem til voksealderen, men de kan også opstå udenfor denne periode.

 

Forstyrrelsen har tre diagnoser: anorexi, bulimi og tvang-spisning.

 

Sundhedsstyrelsen har udgivet flere publikationer om emnet. Pjecen ”Tidlige tegn på spiseforstyrrelser”, som er rigtig god, idet den oplyser om tegnene på dårlig trivsel, som går forud for en spiseforstyrrelse, hvordan man kan forebygge og om hvor vigtigt det er at gribe ind, så tidligt som muligt i forhold til den nødvendige behandling. Pjecen står i vores omsorgskasse.

 

Under nyttige telefonnumre og oplysninger side 17 findes oplysningerne på ”Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade”, som har en gratis og åben rådgivning.

 

Psykisk syge forældre

50.000 børn mellem 0 – 18 år lever med psykisk syg forælder. Antallet af psykiske symptomer og/eller sygdomme er mangfoldige. Dertil kommer at der både findes mange forskellige stadier/niveauer, der har betydning for i hvor stort omfang sygdommen påvirker barnet. Men uanset om der hos en forælder forekommer en diagnose eller ej, vil barnet naturligvis kunne mærke, at ”der er et eller andet galt” med far/mor uden at det nødvendigvis er i stand til at formulere, hvad der er galt. Fordi det er et svært definerbart område er børn af psykisk syge forældre en meget udsat og belastet børnegruppe.

 

Værd at vide:

  • Barnet ansvarliggøres ofte i meget høj grad og udvikler en ikke alderssvarende omsorgsfølelse for den syge forælder.

  • Barnet isoleres ofte af den psykisk syge forælder, idet barnet kompenserer for forælderens angst for at være alene.

  • Barnets tankegang og problematik ligner på mange måder ”alkoholiker”- barnets. Altså megen energi bruges på at skjule og dække over det unormale/tabulagte forhold, hvilket også kommer til udtryk i , at barnet ofte er pligtopfyldende og har styr på lektier m.v. i skolen.

Det vi kan gøre er at:

  • Være opmærksom på ovenstående – er der en overdreven passen på og bekymring for far/mor? Må barnet aldrig have kammerater med hjem? Eller kommer barnet aldrig med til fødselsdage eller andre sociale arrangementer?

  • Kontakte hjemmet og opfordre den raske forælder (hvis der er en, da mange ægteskaber går i stykker netop pga. den belastning den psykiske sygdom medfører) til åbenhed og information om sygdommen og dens forløb, for at vi på bedst mulig måde kan have forståelse for barnets situation og eventuelle reaktion og dermed støtte barnet.

  • Rose barnet for at det kan klare sit liv (som er ekstremt hårdt og krævende).

  • I tilfælde, hvor den psykisk syge forælder er meget udadrettet i sin handlen og kommunikation skal læreren fratages den primære kontakt til denne forælder, så der er overskud til barnet. En udenforstående (evt. ledelsen og kun denne) har da forældrekontakten, for at begrænse omfanget af splitting mest muligt.

  • Tage kontakt til PPR og/eller Foreningen Sind (se nyttige telefonnumre og oplysninger for yderligere oplysninger og hjælp).

 

Når det utænkelige sker

 

Så følg den efterfølgende procedure for hvad der videre skal ske:

 

  1. Bevar roen – træk vejret dybt.

 

  1. Find en kollega, der kan hjælpe dig med at få overblik. Find et roligt sted.

 

  1. Den fælles historie er altafgørende – jo før jo bedre.

 

  1. Evt. pressehåndtering: Al udtalelse sker via ledelsen! Henvis til den, hvis du kontaktes.

 

  1. Ved henvendelse fra forælder vedr. sagen: henvis til den fælles historie eller ”spil” uvidende indtil den fælles historie er på plads.

 

 

Denne procedure følges som udgangspunkt, også ved:

 

  • Trafikuheld

  • Voldsomme sammenstød mellem børn.

Når et barn dør.

Se foregående side med ”Når det utænkelige sker……”

 

Vigtigt: ved dødsfald (uanset om det drejer sig om elever, søskende eller ansatte) gælder det, at alle voksne skal have besked først, dernæst samles man klassevis og først derefter er der fællessamling i salen.

 

  1. Hvis en pårørende kontakter ledelsen om et barns dødsfald er ”klasselæreren/kontaktpædagog” den første, der skal have besked.

Dør et barn i skoletiden: Se handleplan for dødsfald under udflugt.

 

  1. Derefter kontakter ledelsen de øvrige lærere, pædagoger og andre ansatte og giver besked.

Vigtigt: det er meget vigtigt at være opmærksom på. At omsorgsarbejdet koordineres mellem de berørte/ansvarshavende lærere og pædagoger, hvis der er flere søskende enten i skolen eller børnehaven. Endvidere er det også vigtigt at skole/fritid arbejder sammen om dette.

  1. Klasselæreren og ressourcepersonen ringer til forældrene og aftaler et fælles møde med klassen, skolelederne og børnene.

 

  1. De øvrige ”klasselærere” kontakter deres forældre og elever og fortæller, hvad der er sket. Medmindre der sendes en fælles besked ud fra ledelsen.

 

  1. Klasselæreren” og evt. ressourcepersonen kontakter hjemmet for at:

 

  • Kondolere

  • Informere om hvad der er gjort indtil nu og hvordan barnet på skolen/i fidusen vil blive mindet

  • Spørge om, hvilken rolle skolen/Fidusen skal påtage sig, om familien ønsker at deltage i mindehøjtideligheden på skolen/i fidusen

  • Spørge om man kan hjælpe med noget.

  1. Klasselæreren” og ressourcepersonen kontakter skoleleder og leder af Fidusen for at berette om den aktuelle situation (hvad der er sket i hjemmet og hvorvidt afdøde barns familie ønsker at deltage i mindehøjtideligheden o.l.). De aftaler, hvad der skal ske den følgende skoledag.

 

Den efterfølgende dag skal der ske følgende:

 

  • Eleverne mødes i klasseværelserne

  • Flaget er på halv (alt efter tidspunktet)

  • Akutte spørgsmål besvares

  • Børnene informeres om, hvad der skal ske resten af dagen

  • Kommer afdødes forældre, modtages de af en ressourceperson

  • Skolen og Fidusen (minus børnehaven) samles til fælles mindehøjtidelighed

  • Skoleleder eller leder af Fidusen siger noget om det pågældende barn

  • Der holdes et minuts stilhed

  • Der synges en sang (evt. Nattergalen på sin gren)

  • Alle går i klasserne

  • En ressourceperson går med ind i den direkte berørte klasse sammen forældrene, hvis der er med til højtideligheden.

 

I klassen:

 

  • Få klarlagt at alle har fået den korrekte beskrivelse af hændelsesforløbet

  • Lytte, trøste og omsorg er kodeordene

  • I klassen snakkes om, hvordan vi kan mindes

  • Forslag fra elever og lærere.

Eventuelt:

  • Deltage i begravelsen

  • Holde pladsen ledig

  • Huske barnets fødselsdag, tænde lys

  • Besøge gravstedet

  • Få besøg af forældrene

  • Skrive en mindebog til forældrene

  • Mindes ved højtider.

 

Klasselæreren, teamet og ressourcepersonen sender efter aftale med det afdødes barns forældre, brev med hjem til de øvrige børns forældre så de hver især kan vurderer, hvorvidt deres børn sammen med deres forældre, kan deltage i begravelsen.

Opfølgning:

  • Begravelsen snakkes igennem, betydningen af et sidste farvel

  • Præsten inviteres evt. op i klassen til en snak om ”liv og død” og/eller ”sorg og tab”

  • Vær opmærksom på eventuelle søskendes reaktioner og trivsel

  • Vær opmærksom på, at eleverne har mistet en kammerat (nogle som ven), og der skal da gives særlig fokus på venskabets betydning og derfor tabets omfang.

 

Vigtigt: Tabet / hændelsen er aldrig afsluttet, det er vigtigt at huske – at mindes !!

 

 

 

 

 

 

Når et barn mister mor, far eller søskende.

Klasselærer og kontaktpædagog er i denne situation nøglepersoner. Når ovenstående erfares orienteres de hurtigst muligt. Det er herefter deres opgave…. (Ressourcegruppen står til rådighed med hjælp, vejledning mv.)

 

Dag 1:

  1. At orientere skole og DUS-personale (skolens sekretær orienterer sundhedsplejerske, præst og skolebestyrelsen)

  2. At kontakte hjemmet for at få orientering om forløbet samt hvad der skal siges til de øvrige børn i klassen

  3. At samle børnene for at fortælle om det skete – bruge den fornødne tid til at snakke og give plads til sorgreaktioner. Herunder evt. at planlægge det tilfældige møde med elever i nærmiljøet (hvordan er man sammen med en, som er ked af det?)

  4. At sørge for at skolelederne eller en fra ressourcegruppen samler resten af skolens børn og orienterer dem

  5. At orienterer resten af klassens forældre skriftligt

  6. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at omsorgsarbejdet koordineres mellem de berørte/ansvarshavende lærere og pædagoger, hvis der er flere søskende enten i skolen eller børnehaven. Endvidere er det også vigtigt at skolens medarbejdere arbejder sammen om dette.

De følgende dage:

  1. Kontakte hjemmet, evt. hjemmebesøg med henblik på afklaring af, hvornår barnet kommer igen samt forhold omkring begravelsen

  2. Planlæg med klassen modtagelsen af barnet

  3. Giv sorgarbejdet passende tid, når barnet kommer tilbage. Spørg ind og vær lyttende

  4. Nyt forældrebrev ud med oplysning om de sidste dages forløb i klassen samt evt. deltagelse i begravelsen, skal ske sammen med forældrene

  5. Kontakt til præsten med henblik på besøg i klassen for at tale om begravelse.

 

Selve begravelsen:

  1. Pedellen hejser plaget på halv

  2. Skolen sender bårebuket (sekretæren)

  3. Klasselæreren og kontaktpædagog samt evt. andet personale med tæt tilknytning til eleven deltager i begravelsen.

Opfølgning fremover:

  • Tilbyd samtaler med barnet

  • Sørg for jævnlig kontakt til hjemmet vedr. barnets trivsel og omsorg for de efterladte

  • Husk fødselsdag, dødsdag, andre mærkedage, julen og snak om det, spørg til det og vær lyttende.

  • Kontakt PPR og få evt. en psykolog ud til samtaler med klassen og til samtale med barnet

  • Kontakt evt. kræftens bekæmpelse vedr. sorg- og selvhjælpsgrupper

  • Fagligt arbejde i klassen om emnet sorg, død og det at miste

  • Besøg på kirkegården med passende mellemrum.

 

Note:

I tilfælde af ferie kontaktes klasselæreren/klassepædagog, som den første. Han/hun kontakter derefter ressourcepersonen.

Første dag efter ferien orienteres skolens og DUS’s øvrige personale samt alle børnene til morgensamlingen.

Bilag med erfaringer med pludselige dødsfald af voldsom karakter forefindes i de 2 eksemplarer af omsorgsplanen, som står i sorgkasserne.

 

 

Når forældre eller søskende bliver alvorligt syge.

Når skolen bliver informeret om, at forældre eller søskende til et af børnene er blevet alvorligt syg, skal der ske følgende:

Klasselæreren og/eller pædagogen til de implicerede børn tager kontakt til familien.

 

Formålet med mødet er:

  • At blive informeret om sygdommen, behandlingen og hvilke konsekvenser, det får for familien

  • At få afdækket hvordan vi kan hjælpe – specifikt i forhold til børnene/søskende lektiehjælp fx. Men også, at vi kan være et fristed for barnet/børnene

  • At få skabt en kommunikationsmodel – tilbyde at være den, der holder kontakt

  • At tale med børnene om – hvis de deltager i mødet – at det ikke kun er svært for den syge forældre eller søskende, men også for den øvrige raske familie

  • At fortælle, at alle ansatte på skolen er/bliver orienteret for at kunne yde maksimal omsorg

  • At aftale hvordan klassen og dens forældre skal informeres:

    • Hvor meget

    • Hvem skal fortælle det

    • På sigt kan man overveje, om man vil have besøg af nogle professionelle til at fortælle herom.

Mere information om det, at være søskende til et alvorligt sygt barn, kan hentes i ”Jeg ville ønske, jeg selv var syg”, som står i omsorgskassen.

Desuden er det meget vigtigt, at alle voksne omkring børnene koordinerer deres fælles indsats i dagligdagen.

 

 

 

 

 

Når børn/unge er selvmordstruet.

 

Hvis et barn eller et ungt menneske taler om selvmord, har selvskadende adfærd eller truer med selvmord, skal der altid handles.

 

  • Ledelsen og klasselæreren eller Fidus-voksen (afhængig af relationen) involveres

    • Øvrigt personale orienteres

  • Klasselæreren indkalder forældrene (med undtagelse af barnet/den unge i meget særlige tilfælde) til møde, hvor der aftales handleplan for barnet/den unge. En fra ledelsen og en fra ressourcegruppen er med til dette møde. Ledelses-personen er tovholder på sagen

  • PPR kontaktes og der laves indstilling på den selvmordstruede

  • Skolepsykolog eller AKT-lærer har samtaler med den selvmordstruede –

tilbagemelding gives til klasselæreren/Fidus-voksen

  • Ressourcegruppe-personen vejleder den gruppe børn/unge, som er i meget tæt kontakt med den selvmordstruede eller den selvskadende. (De opfordres til at henvende sig til en voksen- klasselæreren eller ressourceperson – og informeres om vigtigheden af, at de ikke har eller er alene om ansvaret for en kammerat).

 

Når en ansat er alvorlig syg.

Information:

De, som er tættest knyttet til den sygdomsramte (udover ledelsen, som er forpligtet) sørger for at besøge vedkommende og ugentlig informere de øvrige kolleger om situationen. De kolleger, som er fraværende orienteres via telefon.

Børn og forældre orienteres i det omfang den sygdomsramte ønsker det – enten via nyhedsbrev fra ledelsen eller månedsbrev fra klasselæreren.

 

Når en ansat dør.

Information til de voksne:

  • Alt personale informeres så hurtigt som muligt. De som evt. er fraværende eller møder senere kontaktes hurtigst muligt

  • Ledelsen informerer skolebestyrelsesformand og forældrerådsformand

  • Der gives besked om, at der afholdes møde så hurtigt som muligt.

  • De, der har været på besøg hos de pårørende dagen efter dødsfaldet, indhenter information om begravelsen. Alle voksne på stedet informeres.

Information til børnene:

  • Alle børnene samles i hver sin klasse og der fortælles, hvad der er sket.

  • Ledelsen aftaler, hvem der skal informere børnehavegruppen

  • I klassen/gruppen taler man om personen / hændelsen. En fra ressourcegruppen deltager der, hvor man er hårdest ramt. Ved fælles børn deltager både pædagoger og lærere. Der laves en fælles historie (klasselæreren, pædagoger og en ressourceperson).

  •  

Information til forældrene:

  • Forældre til de børn, der er tæt på den pågældende person, informeres via Intra og kan evt. opfordres til at hente dem (ressourcepersonen tager stilling til dette)

  • Forældrene til resten af børnene informeres via Intra (skrives og sendes ud af en fra ressourcegruppen eller ledelsen)

  • Når man kender detaljerne omkring begravelsen sendes igen et brev hjem til alle forældre. I brevet skal der stå, at der bliver givet en bårebuket / krans fra alle børn og voksne på stedet. Ønsker man at samle ind, kontaktes formændene for skolebestyrelsen og Fidusens forældreråd (ledelsen skriver dette brev).

 

I tilfælde af ferie:

  • De børn og forældre, der er tæt knyttet til afdøde indkaldes til et møde. Resten informeres via Intra (leder og ressourceperson)

  • Personalet kontaktes pr. telefon og inviteres til møde dagen efter. Hvis man er bortrejst sendes mail/sms

  • Der holdes 1 min. stilhed til morgensamling i den første uge efter ferien, for at

mindes afdøde.

 

Husk at:

  • Flage på halv på dødsdagen og til begravelsen (pedellen eller morgenvagten i Fidusen)

  • Ved fælles samling er der stearinlys på klaveret og sang (ressourcegruppen)

  • Der siges nogle ord om den afdøde (ledelsen)

  • I klassen/grupperummet sættes der stearinlys på voksenbordet.

  • Lederen og en nærtstående kollega besøger de pårørende næste dag. Blomster medbringes (bestilles af sekretæren)

  • Der gives bårebuket og pengegave (sekretæren).

 

Opfølgning fremover / børn:

  • Med passende mellemrum tales der om afdøde (klasselærer(kontaktpædagog)

  • Besøg ved graven (klasselærer/kontakpædagog)

 

Opfølgning fremover / voksne:

  • På personalemøder er det ressourcegruppens opgave, at sætte dødsfaldet på dagsordenen.

 

Når ansatte mister nære pårørende.

Hvis en ansat mister en nær pårørende, er det en ressourceperson fra den pågældende faggruppe, der sørger for, at en eller to personer tager kontakt til den pågældende. Det kan først være telefonisk henvendelse efterfulgt af et besøg i hjemmet, her med en repræsentant fra ledelsen.

Under den efterfølgende sorgbearbejdelse er det den / de samme, der jævnligt taler med den ansatte. Man aftaler her, hvor meget man ønsker, at de øvrige kolleger skal informeres, samt i hvor stort omfang man ønsker, at børn og forældre skal informeres

 

I tilfælde af at meddelelsen om dødsfaldet modtages i arbejdstiden, vær da opmærksom på krisesymptomer og yd evt. kollegial førstehjælp (hvis muligt af en nær kollega, men alle kan gøre det):

  • Bring den kriseramte ind i et uforstyrret lokale

  • Vis omsorg (tilbyd kaffe/vand, knus, hold i hånd osv.)

  • Lyt, lyt og atter lyt til den kriseramte og giv plads til den kriseramtes følelsesmæssige reaktioner

  • Tillad selvbebrejdelser, men kommenter dem ikke

  • Sørg for at den kriseramte bliver fulgt hjem (og at der er nogen hjemme eller sørg for at den kriseramte bliver afhentet).

 

Vær særlig opmærksom på:

  • At den kriseramte ikke selv er i stand til at mærke egne behov

  • At den kriseramte ikke selv er i stand til at se hvad der skal gøres

  • At den kriseramte kan have ændret tidsfornemmelse

  • Dine egne reaktioner – og hvad disse betyder for din hjælp.

HUSK ! gode råd, egne erfaringer eller en analyse af reaktionen IKKE er til nogen hjælp for den kriseramte.

 

Når ansattes nære pårørende rammes af alvorlig sygdom og / eller ulykkestilfælde.

Vi henviser til Aalborg Kommunes Personalepolitik. Desuden vil ledelsen i hvert enkelt tilfælde tage stilling til eventuelle særaftaler.

 

Når uheldet er ude.

Hvis man er på tur med sin klasse / gruppe og det ulykkelige sker, at et barn kommer alvorligt til skade (evt. påkøres af en bil) er det vigtigt:

  1. At samle gruppen på behørig afstand

  2. At ringe 112

  3. At ringe til skolen eller til Fidusen efter hjælp fra ressourcegruppen til de øvrige børn

  4. At tage med på hospitalet indtil forældrene kommer (evt. kan en fra ressourcegruppen tage med i stedet for)

  5. At tage tilbage til skolen / Fidusen hurtigst muligt.

 

Hjemme på skolen er det vigtigt:

  1. At gruppen bliver på skolen / Fidusen, venter sammen med læreren (pædagogen fra ressourcegruppen) og der laves en fælles historie

  2. At ledelsen eller en fra ressourcegruppen kontakter børnenes forældre og beder dem komme og afhente

  3. At forældrene får en fælles information (samtidig med at børnene får den en gang til)

  4. At koordinator for ressourcegruppen ringer til samtlige ansatte og informerer.

Hvis ulykken sker hjemme på skolen, og der skal tilkaldes ambulance, er det nok, at der er 1 voksen hos barnet, mens der ventes. De øvrige voksne tager sig af de børn, der er tilskuere og forskrækkede, bange eller kede af det.

Herudover er det meget vigtigt, at ingen udtaler sig til pressen og at forældrene også gøres opmærksomme herpå, når de kommer til den fælles information og afhentning af deres børn.

Alle pressehenvendelser henvises til skolens ledelse.

Hvis det tilskadekomne barn dør, træder handleplanen for ”Når et barn dør” i kraft.

Husk altid tur-rygsækken og din egen mobil.

 

Nyttige telefonnumre og oplysninger.

 

Kræftens bekæmpelse / kræftlinien 80301030 www.cancer.dk

Kræftrådgivningen Aalborg 98109211

Lærerforeningen 98136325 www.kreds153.dk

BUPL 35465500 www.bupl.dk/nordjylland

PPR Aalborg 99314125 www.ppr-aalborg.dk

Præst i Nørholm 98341207

Børns vilkår 35555559 https://bornsvilkar.dk/

Aalborg Sygehus (nord/syd) 99321111

www.aalborgsygehus.rn.dk

Støtteforeningen mod incest – Nordjylland 98133433

onsdag ml. 18.30 – 21.30

De frivilliges Hus i Aalborg 98111344 www.frivillighuset.dk

Region Nordjylland Misbrugscenter 96336300

www.misbrugscentret.rn.dk

Region Nordjylland 96351000 www.rn.dk

Foreningen Sind’s pårørende rådgivning 86124822 www.paarorende.sind.dk

Psykiatrien i Region Nordjylland 96311200 www.psykiatri.rn.dk

Foreningen for børn i voldsramte familier www.break-up.dk

Hotlinie 70203082

Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og

Selvskade - rådgivning 70101818

www.spiseforstyrrelser.dk

 

 

Litteraturliste.

Følgende materialer er nyttige og gode at hente yderligere hjælp i:

 

Als, Birthe: ”Kun et knust hjerte er helt”, Gyldendal

Aronsson, Ulla: ”At sige farvel”, Hernov

Børns Vilkår: ”Børnenes skilsmisse” pjece

Cullber, Johan: ”Krise og udvikling”, Hans Reitzels forlag

Dyregrov, Atle: ”At tage afsked. Ritualer, der hjælper barnet gennem sorgen”,

Hans Reitzels forlag

Dyregrov, Atle og Raundalen, Magne: ”Sorg og omsorg i skolen”

Dyregrov, Atle: ”Sorg hos børn”, Dansk Psykologisk Forlag

Dyregrov, Atle: ” Børn og traumer”, Hans Reitzels Forlag

Edvardson, Gudrun: ”Børn i sorg – børn i krise”, Hans Reitzels forlag

Hillgaard, Lis: ”Sorg og krise”, Munksgaard Forlag

Holm, Carsten: ” Julie er død”

Højby, Helle: ”Ikke mere mobning – værktøjer for lærere og pædagoger”, Kroghs

Forlag

Jacobsen, Anne: ”Børn og sorg”, Hans Reitzels Forlag

Kamradt, Jette: ”Hvis nu mor taber håret – om børn og død”, Dansk Psykologisk

Forlag

Kræftens Bekæmpelse: ”Når hjertet gør ondt” (uv.mat. til bh.kl., 1. og 2. klasse)

Kræftens Bekæmpelse: ”Omsorg – når nogen man elsker dør” (uv.mat. til 6., 7.

og 8. klasse)

Kræftens Bekæmpelse: ”Sorgens ansigt – den nødvendige samtale med børn i

sorg”

Olesen, Peter: ”Min mor døde, min far døde” (+flere i samme serie), Kroghs

Forlag

Red Barnet: ”Om seksuelt misbrug af børn” (Hæfte)

Det tværmin. Børneudvalg: ”Psykisk syge forældre og deres børn” (rapport)

 

I forhold til Skønlitterære bøger, se bag i de to sidstnævnte fra Kræftens

Bekæmpelse.

 

 

Oversigt over litteratur m.m. i de grå omsorgskasser:

Kasserne er fysisk placeret på nederst hylde i reolerne, som er at finde i mellemgangen ind til

Personalerummet

(B) = bog (BB) = børnebog (P) = pjece (R) = rapport (UV) 0 undervisningsmateriale

 

 

Omsorgskasse 1:

Form

Titel:

Forfatter / forlag:

BB

Dør du mormor ?

Johansen, Tove

BB

Hvor går man hen, når man går bort

Brandt, Aage

BB

Hej Hej farmor

Liikkanen, Annu

B

Min far er en engel

Jørgensen, Hanne

BB

Da Sara fik kræft

Panduro, Aske

BB

Da Gustavs søster blev syg

Panduro, Aske

B

Solsort og snefnug (novellesamling)

Borberg, Kirsten m.fl.

B

At miste sin mor

Finch, Anne-Marie

BB

Græd blot hjerte

Ringtved, Glenn

B

Min mor døde. Min far døde

Peter Olesen / Kræftens Bekæmpelse

BB

Farvel Rune

Koldhol, Marit

BB

Lillebjørn og hans bedstefar

Gray, Nigel

 

 

 

 

 

Omsorgskasse 2:

Form

Titel:

Forfatter / forlag:

P

Når forældre dør

Kræftens Bekæmpelse

P

Når bånd brister

Kræftens Bekæmpelse

UV

En lille bog om kræft (uv.bog + lærervejl.)

Kræftens Bekæmpelse

R

Omsorgshandleplan (katalog)

Kræftens Bekæmpelse

DVD

Sorgens Ansigt, den nødvendige samtale…..

Kræftens Bekæmpelse

R

Sorgens Ansigt, den nødvendige samtale….

Kræftens Bekæmpelse

R

Jeg ville ønske jeg selv var syg….

Sygepl. Aalborg Sygehus

R

Børn i det nye årtusinde 4 år efter – evaluering af Aalborg komm. Og Kræftens bekæmpelse…

Rapport fra projekt afsluttet i 2005

R

Håndborg for trivselsgrupperne

Kræftens Bekæmpelse

UV

Når hjertet gør ondt

Kræftens Bekæmpelse

UV

Når nogen man elsker dør

Kræftens Bekæmpelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Omsorgskasse 3:

Form

Titel:

Forfatter / forlag:

P

Bulimi, Overspisning, Anoreksi

Foreningen BOA

P

Når unge skader sig selv

Komiteen for sundhedsoplysning

R

Spiseforstyrrelser

Sundhedsstyrelsen

P

Fakta om spiseforstyrrelser

Sundhedsstyrelsen

P

Tidlige tegn på spiseforstyrrelser

Sundhedsstyrelsen

R

Børn i familier med alkohol- og stofproblemer

Sundhedsstyr. Og Soc.minist.

B

Børn, som lever med forældres alkohol- og stofproblemer

Sundhedsstyr. Og soc.minist.

DVD

Liv og død for teenagere

Infotjenesten Ålborg Stift

R

Løftet, sig det som det er – om psykisk sygdom i familien

Red Barnet

P

Team børn af psykiske syge

Region Nordjylland

P

Mobning – skal ud af skolen

Undervisn.minist.

P

En skole uden mobning

Skole og samfund

P

Hvad fejler du far ?

Kræftens Bekæmpelse

P

Har dit barn mistet sin far, mor eller soskende om familiesorg grupper

Børns vilkår

B

Psykisk syge forældre og deres børn

Lier, Lene m.fl.

R

Idekatalog til lærere, som har en kræftsyg elev i klassen

Kræftens Bekæmpelse

B

Børn af alkoholikere

Kroghs forlag

 

 

 

 

 

Omsorgskasse 4:

Form

Titel:

Forfatter / forlag:

B

Seksuelle overgreb mod børn

Red Barnet

B

Børn og seksualitet

Stevnhøj, Anna-Louise

R

Overgreb mod børn, Ser du det?, gør du noget?

Dansk Kriminalpræventive Råd

UV

Hvor går grænsen?

Joan Søstrene

UV

Find ud af volden

Unvervisn. Minist.

P

Om seksuelt misbrug af børn

Red Barnet

B

Død og begravet

Forlaget Tøkk

B

Olde og svanerne

Ravnkilde, Bodil

B

Skal I skilles

Colman, Hila

P

Incest

Århus Amt

P

Når mistanken opstår

BUPL