Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebestyrelsesvalg 2024

Kære forældre

Der afholdes forskudt valg til skolebestyrelser i Aalborg Kommunes skoler i 2024.

At det er et forskudt valg betyder, at kun en del af bestyrelsen er på valg hvert andet år. I år er 3 kandidater på valg, om to år er 2 kandidater på valg.

For at lave den bedste folkeskole, har vi brug for jer forældre. Du har nu mulighed for at gøre en forskel for hele skolen, - alle børn og unge her på Nørholm Skole.

Som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen kommer du med i beslutningsprocesser og får, i fællesskab med andre forældre, mulighed for at præge skolens rammer. I tæt samarbejde med skolens ledelse og personale kan du være med til at sætte retning for det, der er vigtigt for dig, børnene på Nørholm Skole og de andre forældre.

Skolebestyrelsen er med til at få de politiske beslutninger fra ført ud i livet på vores skole, og din stemme er vigtig i den sammenhæng.

Vigtige datoer:

11. april: Valglister indeholdende valgberettigedes navne vil være tilgængelige på skolens kontor fra denne dato.

Eventuelle anmodninger om, at blive opført på valglisten fremsættes overfor skoleleder Merete Bachmann inden valgmødet. Er man forældre på skolen er man i udgangspunktet valgbar. Ved særlige forhold kan valgbarhed afklares i samråd med skolen. 

2. maj kl. 15.30-16.15: Valgmøde afholdes på Nørholm skole, hvor der orienteres nærmere om valget. 

Opstilling som kandidat kan ske ved henvendelse til skolens kontor før valgmødet, lige efter valgmødet eller senest den 10. dag efter valgmødet.

16. maj: Opstillede kandidater vil blive indkaldt til møde denne dato. Opnåes der enighed blandt kandidaterne om, i hvilken rækkefølge kandidaterne opstilles i, er der tale om fredsvalg.

Er du interesseret i at høre mere og evt. stille op til valget, så kontakt mig gerne via Aula.

Dbh

Merete Bachmann 

Skoleleder